Din og min krop er et unik og kompliceret element og den har fantastiske måde at, reparere sig selv på!
Alle veje fører til Rom, siger et gammelt ordsprog!
Ved kronisk diagnose, hedder det at, alle signaler i ens sygdom fører til ens krop reaktion på den virkelighedens hverdag.
Al det kroppen har været igennem, i de år kroppens diagnose har reageret. For mit vedkommende er leddegigt er altså ikke bare gigten alene, der udfolder sig i forskellige situationer.
Belastning af kroppen og sindet!
Det er en blaning af mange års smerter. Ekstra følgesygdomme, operationer, medicinering. Og mange andre ting, der kan være og gøre i et sygdomsforløb helt anderledes end ved raske kroppe. Der ikke har været igennem de samme “belastninger”.
Jeg kalder det belastninger. For hvis du forstiller dig at din krop hele tiden skal være på antibiotika. Eller konstant er udfordret på Panodil og Ibrufen p.g.a en sportskade eller det månedlige kvinde halløj.
Så vil din krop vende sig til at få disse produkter ved smerte. Den husker altså, at du tager smertestillende ved en skade eller det månedlige kvinde halløj.
Kroppen husker – men ikke med ord!
Din krop husker og husker godt! Livet og de udfordringer der følger med, sætter sine spor i kroppen. Har du været udsat for traumatiske oplevelser, kan de blokere for at dit nervesystem fungerer normalt.
Kroppen kan blive låst fast i en slags stressreaktion – og her er ord ikke længere nok til at forløse; man må have kontakt til kroppens og hjernens ubevidste dele.
Og selv om du ikke tænker over det i hverdagen. Hver gang vi udsættes for stærke psykiske påvirkninger, lagres oplevelserne i kroppen.
Hovedområder.
Forklaringen findes i hjernen, som overordnet er delt i tre hovedområder:
Den ældste del, hjernestammen eller ”krybdyrhjernen”
Det nyere limbiske område, som vi har til fælles med andre pattedyr. Den nyeste del, hjernebarken, som vi mennesker er ene om at have.
Hjernestammen styrer vores instinktive og ubevidste funktioner, det limbiske system styrer de følelsesmæssige, og hjernebarken styrer vores bevidsthed.
Kæmp, flygt eller frys
Min krop har været igennem mange operationer. Fået methotrexat (den samme mængde der gives til børn, men leukæmi) i mange år. Været proppet med max. dosis af smertestillende i perioder af min sygdoms forløb som gigtpatient.
Derfor reagerer min krop heller ikke som en rask. Den fortæller ikke samme historie. Giver heller ikke de samme signaler, der vises eksempel ved blærebetændelse og lungebetændelse. Eller som min sidste års akut indlæggelse med galdesten!
Den giver en helt andet udtryk for “mindre” sygdoms forløb, som så mange af os har i hverdagen. Altså som influenza, halsbetændelse, forkølelse, blærebetændelse – alle de normale sygdomme, alle får eller har med mellemrum.
Det anderledes!
Hos mig går det hele lidt anderledes.
Min baggrund i et liv med kroniske smerter, og mange forskellige diagnoser koblet sammen – reageret min krop, helt anderledes.
Et er angst! (flygt)
Angst er en sjov fætter og ligger lige i baghoved hos mig! Jeg går i panik, når jeg bliver syg.
For her kan jeg ikke selv styre “slagets gang” – jeg ved ikke hvad der kommer næst! Det gør jeg med gigten!
To er, hvornår skal jeg kontakte min praktiserende læge! (kæmp)
Kroppen fortæller mig jo, at det her alvorligt! Men det er jo ikke så alvorligt, at jeg skal dø også er det ikke alvorligt! Det er “bare” gener i hverdagen!
Tre er at, jeg altid har et opdateret medicinskab! Hvorfor…?
Fordi jeg altid bliver syg en fredag eftermiddag eller aften. Her er usansynligt at, jeg får fat i en læge og kan begynde behandling straks. En hurtig behandling er alt afgørende for mig. Det betyder nemlig at, jeg ikke stresser kroppen unødvendigt og samtidig med at, jeg ikke går i panik.
At gå i Panik!
Panikken (frys) gør det slet ikke bedre og kan i flere tilfælde, rent faktisk gøre alt meget være end det er!
Jeg bliver bange for en simple ting så som blærebetændelse. For hos mig gør det ikke ondt når jeg tisse, nej, nej. Maven bliver udspilet, jeg får feber og kroppen ryster og sveder på engang + at jeg altid fryser, så der er total rod i hele systemet.
Jeg får “flashback” til tiden hvor jeg var sengeliggende. Hvor jeg ingenting kunne. Alt i livet handlet om at komme fri for den nye infektion og “hvornår virker det nye medicin og ligeså snart jeg var ovre det ene.
KOM der bare noget andet!
Det var en ond cirkel af sygdom! Alt sammen følger af forskellige diagnoser og gigten´s medicinering og leddegigten´s brutale angreb på kroppen og slid på sindet i styrke i massiv omfang. Er der noget at sige til, at følelsen “panik” stadig sidder dybt begravet i en?
Der var altid noget og den følelse sidder så dybt, at panikken går rent ind. Når kroppen reagerer på udefrakommende elementer, så som træk, kulde, børn med lange næser og forkølelse sår og meget andet.
I lange perioder af livet med gigt, går tingene godt. Håndteringen af selve gigten er klare godt af vel medicinering og jeg kender de udfordringer jeg har.
Men alm. sygdomme slå fuldstændig bunden væk under mig. Jeg kan ikke styre det og det ødelægger rigtig meget tid af mine sociale behov.
Ikke alle syntes det er fedt at være i et lokale med 25 grader. Mange gange går jeg på kompromi med krop og sjæl for at være social i hverdagen.
Det er virkelig “morsomme” er. Hvis jeg kan skrive det, at kroppens signaler faktisk ikke særlig tit er noget særligt. Men dens reaktion er på forstadige overfor de små fremmede elementer/bakterier, som normale mennekser slet ikke opdager kroppen bekæmper.
Min krop råber 112 med det samme!
Alarm 112, dræner på ens energi. Disse udslag giver ubehag, feber, kuldeanfald og til tider svimmelhed – alt sammen fordi, at jeg lever i Livet med Gigt!
Dage som disse er virkelig l…te dage og dem ønsker jeg ikke mange af! Jeg håber og tror på at, når der er en diagnose i rygsækken, bliver livet svære til tider. Her er det at, jeg skal læne mig op af de gode tider og holde min fokuseres herpå!
Det er de gode tider,
der bærer de dårlige tider!
Læs mere om hvordan din hjerne fungere her.. og læs mine tidligere indlæg om angst, stress og angsten!
Med ønsket om en skøn dag fra mig til dig. Husk du er mere end velkommen til at kommentere, dele eller like, det jeg lavet og aldrig et krav.
Tak fordi at du læser med!
