“Fuglene flyver højt på himlen, du ved hvordan jeg føler..
Solen på himlen, du ved hvordan jeg føler…
Vi flyder med dagen, du ved hvordan jeg føler…
det er en ny morgen, det er en ny dag, du ved hvordan jeg føler..
Det er et nyt liv for mig…
Når jeg føler mig godt …”
Teksten her er fra Nina Simone sang og kan virkelig vendes for mit liv med mellemrum og især når jeg forsøger at, finde en løsning på hvordan jeg takler hverdagen med en kroniske lidelse, som leddegigt og dens følgesygdomme.
Følgesygdomme.
I sidste uge blev jeg syg og jeg er faktisk aldrig rigtig syg, syg ( banker lige under bordet- sidst var i januar måned med lidt forkølelse), men når jeg så bliver almindelig syg.
Det er ikke for at være kæk eller noget, men almindelig syg er halsbetændelse, influenza o.l. – ikke en kronisk sygdom, så om gigten kan være.
Når jeg bliver almindelig syg, kan jeg ikke slippe min kontrol og bare være syg. Det der følge med i det at være almindelig syg, som jeg lige har ligget med af feber, opkast, maveonde og svimmelhed.
Jeg kender min leddegigt og dens følge smerter, træthed og energi niveau. Jeg ved lige hvordan kroppen reagerer på forskellige udfordringer den udsættes for. Jeg har total kontrol over sygdommen, vel og mærket, at jeg ved hvad der sker og hvordan kroppen udspiller sig med de forskellige udfordringer jeg giver den.
Søvnen har betydning.
For lidt søvn betyder at, jeg har mindre energi den følgende dag, står ud af sengen om morgen og kroppen skriger og råber i det kolde vejr, m.m. – ting som disse, har jeg total styr på og dem kan jeg forholde mig til, men når jeg så bliver almindelig syg, ligesom jeg lige har ligget med af svimmelhed, maveonde og opkast, kan jeg slet ikke kontrollere kroppen og med baggrund af stress, trigges det lige tilbage til stress symptomer og jeg er tilbage, hvor jeg var for små 6 år siden, rent stress symptommæssigt.
Jeg kan ind imellem godt savne at, jeg aldrig fik den information om at, kroppen er mere sensitiv overfor stress, da jeg blev syg – for jeg udsatte min krop for al for meget og forstod slet ikke at lytte til den og give den ro og afslapning der skulle tid i hverdagen.
Jeg gik kun op i at, jeg IKKE var Lisbeth med Leddegigt og denne sygdom skulle ikke få mig ned med nakken. I min verden, var der ikke plads til flere sofa dage (altså efter jeg endelig kom op af sengen og fik den rigtige medicinering), jeg ville bevise at, jeg KUNNE jeg alt selv igen – trods min kroniske sygdom!
Jeg blev klogere efter en tur med lammelse i armene og kort tid blindhed!
Jeg har altid haft en super velvilje og gå-på-mod og det har bragt mig lang med en kronisk sygdom. Jeg kan til tider virkelig blive hel nervøs for om jeg nu også har forstået det stress jeg udsatte kroppen for – fordi at jeg ikke forstod min sygdom!
Det har været meget hårdt arbejde for mig efter jeg har været gået ned med stress og jeg har det altid i baghovedet – jeg har lavet flere indlæg med emnet og du kan se nogle af dem her i bunden.
Jeg håber at jeg med tiden kan få mere styr på mit stress og de symptomer der kommer til udtryk, når jeg ellers bliver udsat for andet end min gigt. Det virker måske helt forkert for mange, men stress hos mig er kronisk og det betyder at jeg altid vil skulle passe på kroppen og dens signaler.
MEN selv om det er kronisk og jeg skal arbejde med det – skal det ikke være andet en end en følgesvend af min leddegigt og den skal jeg lære at leve med. Med tider er det bare surt røv at have så mange diagnoser…
Med ønsket om en skøn dag fra mig til dig. Husk du er mere end velkommen til at kommentere, dele eller like, det jeg lavet og aldrig et krav.
-Tak fordi at du læser med!
