Mange skriver om det…
Mange film er lavet omkring det.
Hele filmreolen er spækket med farcer af uendelig kærligheds seancer fra “Kærlighed ved første Hik”, “Because I sad so”, “What Women want”, “Den Eneste Ene”, “Ten Things I Hate About You”, “Bridget Jones dagbog”. Ja, listen er uendelig lang.
For den ”eneste ene” er en magnet for kærlighedens vej i vores liv. En slags salgs tale for hvordan vores liv ville forme sig når vi finder den eneste ene.
Hvad sker der egentligt når vi møder han/hende?
Lad mig sige det sådan. Det forgår ikke som på film!
Det er langt bedre og meget mere intenst end alverdens bøger og film kan beskrive det.
”Ægte kærlighed er, når vi er i stand til med empati at rumme
og acceptere et andet menneske, præcis som han eller hun er,”
Citat; Marianne Fischer
For snart 30 år siden mødte jeg manden i mit liv og i dag har vi 25-års bryllupsdag. Et liv fyldt med kærlighed, som forbillede af gensidig respekt, troskab, ærlighed og utrolige mange bump og krydsveje. Alt sammen i en stor forvirring af det koncept ”livet”.
Jeg tænker tit, hvordan fik vi energien, og hvordan holdt vi fast at blive sammen i alle disse år? Trods de mange svære, ubehagelige og deprimerende valg vi måtte tage, for at nå hertil som sølvbrylluppets æresgæster. Valg som mange kroniske syge må tage hverdag og der har stor indvirkning på ens mentale velvære.
Jeg vil ikke pakke det ind for dig – det har ikke været nemt!
Men hver beslutning og valg vi har truffet i livet har haft sin konsekvens og nu er vi er her.
I dag har vi sølvbryllup!
Jeg har mødt mange mennesker i venteværelserne, til event/seminar/foredrag og på de sociale medier. Hørt mange af de sønderknuste historier der findes om knuste hjerter.
Hørt mange unikke historie
Hjem der er faldet sammen pga konsekvenserne, ved en kronisk sygdom er kommet ind af køkkendøren.
I de spæde år, hvor alt var nyt med gigten i rygsækken måtte vi lære henad vejen og finde løsninger og ikke forhindringer. Ikke lade os dvæle ved de forhindringer der kunne komme, men hele tiden se fremad.
Dengang fandtes ingen sociale medier og Google var heller ikke så “videns” oplyst som nu. Hvis vi skulle have viden omkring min nye følgesvend, så vi måtte en tur på biblioteket (Old School). Eller hos lægen, der desværre også var ret begrænset i vidensdeling.
Jeg er ikke verdens nemmeste person at leve sammen med. Mine standarder og krav har atid været høje og til tider kan jeg ikke selv leve op til dem. Ikke som jeg kunne før jeg blev syg.
Det er både min styrke og svaghed i livet.
Alligevel – og trods dette valgte manden min at blive ved min side. Ved at støtte mig og følge min personlige kamp tilbage til en hverdag der bygger på mere end en kronisk sygdom.
Jeg bruger ordet kamp -og jeg mener det ganske bogstaveligt. En kamp, der på ingen måde har en guide på hvordan den tilgås. Jeg … Vi måtte lære hen ad vejen.
Alt måtte vendes og drejes uden en omverden der ikke forstod hvad både min mand og jeg gik igennem da gigten kom snigende ind ad bagdøren og på mange måder ødelagde drømmene for fremtiden for os.
”Men vi hang i”
Livet som pårørende til en kronisk syg – til og med en kronisk syg, der gerne vil være “offentlig”, eller “semi offentlig” omkring udfordringerne vi kronisk syge støder på, er ikke nemt.
Flere dårlige dage end gode
Der er flere dårlige dage (ofte flere dårlige end gode), men stadig stå ved at den kærlighed vi gav hinanden fra første dag. En kærlighed som vi har respekt for, værner om på mange måder og hele tiden arbejder for at holde i live og nyde sammen.
Mange kan sige, skrive og fortælle om deres samlever, at de er verdens bedste og de er deres holdepunkt. Desværre er der ikke mange som kan skrive 30 år sammen, hvor efter rygsækken blev fyldt med en masse tungt slæb i en ung alder. Det er tit mange der har svært fastholde kærligheden over tid.
DET KUNNE MANDEN MIN!
Manden min, Bo hører til en sjælden kategori. Han har udvist et kæmpe stort hjerte, styrke, han er modig, har vilje og evnen til at få mig til at smile. Og så har han gå-på-mod i de svære tider!
På intet tidspunkt har han klaget sig over sit liv eller ville ændre det, når vi har siddet og talt om hvordan livet kunne have formet sig, hvis ikke vi blev ramt af gigten. Hvis vores drømme kunne have udfoldet sig som vi tænkte da vi var unge i kærligheden.
I de tidlige år, hvor jeg følte vi var bundet af min tunge rygsæk tilbød jeg harm ”a way out” skilsmisse. Men han afviste prompte ”Et liv uden begrænsninger”, sagde han var intet liv uden mig.
Han er min klippe, min moralske støtte, far til mine børn og det er ham der driver mig videre til et godt liv. Selvom gigten og følgegenerne i rygsækken til tider tynder mere end jeg giver udtryk for. Han læser alt i mine øjne og han er min stopklods i hverdagen, når jeg glemmer at mærke efter.
Okay!
Han er også den, der ikke redder sengen om morgen eller vender sine sokker rigtigt, når de ryger i vasketøjskurven.
Det driver mig til vanvid ind imellem.
Men det er bare små ting i hverdagen. De er ubetydelige for livet på den lange bane.
Jeg fandt min eneste ene for 30 år siden. Det kan jeg sige, af hele mit hjerte. Selv om vi aldrig ved hvad morgendagen byder på, elsker jeg ham endnu mere end jeg gjorde for 25 år siden.
Hvordan hylder man kærligheden?
Det spørgsmål har jeg tænkt over mange gange over de sidste mange måneder. Som kronisk syg er der utrolig mange begrænsninger og en af dem er pengene har været små i mange år og derfor ikke uendelige.
Min mand har et kæmpe stort ønske, men det er et jeg ikke kan give ham. At få Mick Øgendahl (manden er stor fan af ham) som taler til vores store dag. Men der er ikke midler til sådan en super overraskelse.
Så hvordan siger man til ens eneste ene, at han er klippen i hverdagen og den moralske samvittighed når alt driller eller falder sammen?
Jeg har haft mange ideer, men slutteligt har jeg skrevet et kort med et par smukke ord. Talen får han af mig når vi har guldbryllup.
”Jeg er så glad, for at vi er nået til dage som disse og jeg håber, at du engang vil fortælle mig om dengang du sejlede hen over solen, kom hen ad mælkevejen, så alle lysende falme, og fald som et stjerneskud.”
JEG ELSKER DIG
Simpel, kort og rammende for vores liv sammen.
Sandheden er, at jeg er utrolig lykkelig for at vi er et og har da allerede nu planer for vores guldbryllup. Jeg er sikker på, at selv om vi ikke har lommerne fulde af guld, så har vi hinanden og dagen i dag skal bruges på at nyde livets gang i modgang og medgang.
Dagen i dag skal nyder, nu!
Med ønsket om en skøn dag fra mig til dig. Husk du er mere end velkommen til at kommentere, dele eller like, det jeg lavet -og tak fordi at du læser med!
Følg gerne med på de sociale medier:
