Unge med Gigt, FNUG havde i oktober lavet et rigtig godt arrangement om GIGT og GRAVILITET, og der var booket fuld op og det blev en stor succes.
Jeg har været så heldig at, en af kursisterne har haft lyst til at, lave et indlæg her på bloggen om arrangementet og aktuelle om det med at, være syg og brændende ønske sig et barn, når man har en kronisk sygdom. Et lille skriv fra en kvinde, der selv ønskede sig børn – de tanker, før, under og efter fødsel med en kronisk sygdom i rygsækken.
Med Gigtforsker Bent Deleuran, der lige har modtaget en fornem pris, er det virkelig nu – der sættes fokus på emnet, der var det også et godt initiativ af et FNUG medlem ♥
God fornøjelse
Jeg ønskede at blive mor, selvom jeg har gigt
Veerne startede natten til den 22. februar 2017, men først to døgn og et akut kejsersnit senere havde jeg min nyfødte søn i armene. Jeg var heldigvis forberedt på, at ting sjældent går helt efter planen. Det lærte jeg meget hurtigt, dengang jeg blev syg og fik konstateret leddegigt. Den dag, hvor jeg pludselig ikke kunne gå på grund af smerter og ledhævelser. Det er 16 år siden.
På grund af min gigt, var jeg i lang tid ikke sikker på, om jeg overhovedet skulle have børn.
Jeg tænkte på de risici, der kunne være ved graviditeten og særligt efter fødslen. Bekymrede mig grundet de daglige smerter og den kroniske træthed. Hvad nu hvis jeg ikke kunne bære mit barn på grund af smerter? Kunne jeg give mit barn den omsorg, som det behøver?
Også min mand er ramt af kroniske smerter. Det skyldes mén efter en bilulykke. Det gør det yderligere kompliceret. Men heldigvis er både min mand og jeg viljefaste. Vi turde gå efter det, vi inderligt ønskede. Nu har vi en rask og glad dreng.
Jeg blevet mor, selvom jeg har gigt. Det er jeg lykkelig over. Derfor vil jeg gerne hjælpe andre gigtpatienter, der går rundt med de samme overvejelser, som jeg havde.
Med det i tankerne skrev jeg i foråret til ForeningeN af Unge med Gigt (FNUG). Jeg foreslog et arrangement om gigt og graviditet. Det viste sig, at der allerede var påbegyndt en ansøgning om finansiering til et arrangement med dette tema, så jeg meldte mig som frivillig.
Det blev min opgave at sammensætte et program til en temadag om emnet. Temadagen kom til at byde på information om både relevant forberedelse, medicin, hjælpemidler for at få hverdagen til at hænge sammen, ny forskning og personlige beretninger. Viden som er vigtig, når man ønsker sig et barn, men har gigt.
Jeg fortalte også min egen historie. Det gjorde jeg, i håbet om, at mine erfaringer kunne hjælpe de som hørte på. For at fortælle, at de ikke står alene. At det med en positiv anskuelse og god planlægning kan lade sig gøre på trods af sygdom.
Jeg mener, at man skal gribe chancen for at få det liv, som man ønsker. Det skal man gøre, selvom det kan være hårdt. Og det er hårdt at have et barn. Men det er også ubeskrivelig vidunderligt.
Temadagen blev afholdt 14. oktober 2017. Både FNUG og Gigtforeningen annoncerede, og det var med til at få et fint antal tilmeldte – mere end 30 deltagere mødte op. Deltagerne bidrog helt, som man kunne ønske. Der var god stemning hele dagen og mange positive tilbagemeldinger. Det er en god fornemmelse, som jeg sidder med nu. Jeg er glad og lettet over temadagens forløb.
Jeg håber, at det hjalp dem, der inderligt ønsker sig et barn, med at træffe den beslutning, som er rigtig for dem. Det starter nemlig med beslutningen om, hvad man ønsker skal være en del af ens liv.
Jeg valgte, at jeg gerne ville være mor, selvom jeg har gigt. Det vil jeg aldrig fortryde.
Kærlig hilsen
Cecilie
Jeg ved ikke med i dig, men jeg bliver helt rørt over Cecilie´s historie og hendes kamp for at, få fokus på et emne der ikke tales så forfærdelig meget om. Det jeg varmer om hjertet at, det kan lade sig gøre at, skubbe til foreninger og de tager relevante emnerne op, som vi medlemer har brug for, at få mere oplysning om.
Hvis du nu sidder og tænker; Jeg har også et emne, jeg virkelige gerne vil have taget op eller en idé til et emne der kunne være intersant, er du velkommen til at, kontakte FNUG på fnug@fnug.dk, de kikker seriøs på deres henvendelser og selvfølge er du altid velkommen til at, kontakte mig, så jeg kan gå videre med det.
Du er mere end velkommen til at kommentere, dele eller like, det jeg lavet ♥
-og tak fordi at, du læser med!
Følg mig på