Jeg har glædet mig til at dele dette gæsteindlæg med dig.
Jeg har nemlig Lotte Heise som gæste indlæg på bloggen og det har jeg glædet mig rigtig meget til. Lotte arbejder i disse år rigtig meget med Gigtforeningen og jeg har været så heldig at, hun havde lyst til at lave et gæste indlæg hos Livet med Gigt.
Hvorfor Lotte Heise, tænker du måske! Jow, Lotte har nemlig lige som jeg, være syg siden start 20érne og har haft små børn imens hendes krop har være i kamp mod gigten.
Jeg har kan finde utrolig mange ligheder i mellem hvordan hun dengang måtte kæmpe om et værdig liv med gigt. Og hvordan jeg i starten af det år 2000, havde de samme udfordringer.
Derfor har jeg også glædet mig til at, du skulle høre hendes historie – Rigtigt god læselyst!
God fornøjelse
Lad ikke smerterne styre dit liv
Jeg var kun 19 år da jeg vågnede en morgen og bogstaveligt ikke kunne komme ud af sengen. Min ryg føltes som om der sad en lang dolk i venstre side i lænden.
Gik i panik!
Jeg mener, jeg var jo ung, i god form og havde altid spillet håndbold, badminton og vandret meget med min mor i alperne.
Lægen mumlede noget utydeligt med diskuspolaps i næstnederste og gav mig 2 blokader, det gjorde man dengang, og så var der ikke meget mere hjælp fra den kant.
For 40 år siden, vidste man ikke så meget som man gør i dag om muskler, krop og træning, så hvis jeg ikke havde kendt en balletdanser, var jeg nok blevet meget, meget mere syg end jeg er i dag.
Han forslog nemlig at jeg skulle besøge hende der var fysioterapeut for Den Kongelige Ballet og HUN var cool. Jeg skulle lave både en ene og den anden anstrengende øvelse, hænge med hovedet ned af i en mærkelig maskine, som vi senere droppede fordi jeg besvimede i den. Men alle de andre ting hun viste mig, forklarede og ”tvang” mig til gjorde en kæmpe forskel.
Ansvar for gymnastik.
Det er hendes ansvar, at siden jeg var 20 år, har gjort gymnastik HVER dag! Undtaget den sidste tid op til mine tvillingers ankomst og de normerede 8 uger efter.
Gennem hele mit liv har jeg mødt dygtige fysioterapeuter, som har lært mig nye øvelser, formodentlig i takt med den øgede viden om ryggen, så mit gymnastikprogram morgen er efterhånden blevet temmelig langt.
Igennem 39 år har folk spurgt mig: ”Hvordan orker du at stå op så god tid, for at gøre gymnastik?” og mit svar er hver gang: ”Jeg orker ikke at lade være!” For jeg ved jo, at jeg må og skal lave mine øvelser, og de gange jeg er blevet opereret i min tommelfinger (først venstre, så højre for gigt) har jeg lavet de øvelser jeg kunne. Og da jeg brækkede foden i forbindelse med en flytning, lavede jeg også de øvelser der var mulige – til stor morskab for mine tvillinger.
For jeg ved at min hverdag og mit liv bliver bedre når jeg træner.
Faktisk er det de sidste mange år OGSÅ blevet en slags morgenmeditation. Jeg gør det alene, med dejlig klassisk musik, stearin- og ledlys samt smukke lyskranse når vinterens mørke sænker sig – og det gør den jo for fanden en stor del af året!
Om sommeren nærmest inhalerer jeg solens stråler og står endnu tidligere op – for at nyde fuglefløjt og roen. Så jeg oplever generelt, at der er ok styr min ryg og at den er mit ansvar – 100 %. For smerter vænner man sig til, så ondt på mig er ikke det samme som ondt på en anden.
Min telefon har en alarm der siger ”Ryg” 3 gange om dagen, kl. 13, 17 & 20, så jeg ikke glemmer mine øvelser. I familien og på DR siger alle: ”Lotte du skal ryge”, fordi mine drenges fætter for mange år blev bedt om at slukke den og råbte: ”Lotte, der står du skal ryge”….det grinede vi meget af!!
Slidgigt.
De sidste år er slidgigten mine fødder begyndt at give mig mange problemer. Så jeg har besøgt indtil flere læger, kirurger og fysioterapeuter. Men desværre har de allesammen kun en sang; ”Operation”. Og det vil jeg ikke. Af flere grunde.
Jeg havde et vellykket og kærligt besøg hos Tina Hornslet, Danmarks eneste smertelæge, fordi jeg ville prøve medicinsk cannabis, men desværre kunne jeg ikke tåle det. Men hun anbefalede så TENSCare; Perfect TENS Pain Relief Unit, som hjælper godt om vinteren.
Seneste skud i bøssen for smertelindring – for det er som at gå på småsten eller knuste glasskår og i værste fald en blanding – er Martha Miehe-Renard fra klinikken FREM, som er i gang med at strække, arbejde med og masserer mine tæer og fødder og det er GULD værd.
Forleden havde jeg ikke været hos hende i en måneds tid, pga. hun havde været ude at rejse, og jeg lagde mest skylden på vejret – som er en dræber for alle gigtpatienter – men da hun været i gang i en time, var 80 % af smerterne lettet. Så da jeg om natten skulle på toilettet, fattede jeg ikke at det ikke var super smertefuldt som det plejede. Føltes som at få en fri fra matematik i skolen, så dejligt var det.
Smerter.
Smerter har været en del af mit liv siden jeg var 19/20 år, og fortsætter helt sikkert til jeg dør, men det kommer aldrig til at styre hele mit liv og jeg udforsker altid nye veje, både træning, massage og især at tænke mig ud af det.
Når jeg er ude og gå og det (altid) gør ondt så hører jeg stor musik for det hjælper.
Når jeg tænder mine fine lys om morgenen, så hjælper det.
Når min disko Elkedel med blåt lys gør klar til min morgenthe, så hjælper det.
Når jeg siger ”AV”, så hjælper det.
Så jeg prøver så vidt muligt at bestemme over smerterne – for de skal ikke bestemme over mig!
Kærlig hilsen
Lotte Heise
Tusinde tak til Lotte Heise for at dele hendes historie om livet med gigt fra en ganske ung alder og frem til nu. Jeg håber at du har nydt at læse hendes indlæg.
Det fedt at vide at, vi er kommet så meget længere med de forskellige gigt diagnoser, men samtidig også skræmmende hvor lidt vi stadig ved om gigtsygdomme.
Med ønsket om en dejlig dag fra mig til dig og du er mere end velkommen til at kommentere, dele eller like, det jeg lavet -og tak fordi at, du læser med!
Følg mig på
Dejligt indlæg om at finde muligheder ?