Når sygdom bliver en del af os
Det er et spørgsmål, vi sjældent stiller os selv. Måske tør vi ikke. For selvfølgelig vil vi da gerne have det bedre… eller gør vi?
Når man lever med en kronisk sygdom, kan forholdet til helbredelse være mere kompliceret, end man umiddelbart skulle tro. Det er ikke, fordi vi ikke længes efter lindring. Men nogle gange er der også noget andet på spil – noget, vi ikke altid sætter ord på.
Når sygdom bliver en del af os
Sygdom er ikke bare noget, vi har. Det kan, over tid, blive noget, vi er. Den sætter rammer for vores hverdag, vores relationer, vores identitet. Vi justerer vores liv efter den – og det gør vi, fordi vi er nødt til det.
“Jeg har gigt.”
“Jeg er kronisk træt.”
Sætninger som disse bliver hurtigt mere end bare beskrivelser. De bliver en del af vores selvforståelse.
Når vi endelig får en diagnose efter lang tids venten, er det ofte en lettelse. En bekræftelse af, at vi ikke har bildt os noget ind. Samtidig får vi også adgang til et fællesskab – til et sprog, hvor vi ikke længere står alene.
Men med det følger også noget, vi sjældent taler om:
Hvad sker der, hvis vi begynder at få det bedre?
Når velvære vækker uro
For nogen kan tanken om at få det bedre faktisk vække usikkerhed. Hvem er jeg, hvis jeg ikke længere er hende med gigten? Hvad fylder hverdagen, hvis symptomerne fylder mindre?
Sygdommen kan føles genkendelig – måske endda tryg. Vi ved, hvornår smerterne kommer. Vi kender mønstrene. Der er en mærkelig ro i forudsigeligheden, også selvom den gør ondt.
Og så er der alt det, vi måske har undgået, mens sygdommen har været i centrum. Uforudsigelige sociale situationer. Krav. Forventninger. At få det bedre kan betyde, at vi skal tilbage og møde alt det, vi har været beskyttet imod.
Når kroppen siger det, vi ikke selv kan
Nogle af os har lært at være stærke alt for længe. At bide tænderne sammen. At sige ja, selv når vi mener nej. For os kan kroppen til sidst blive stemmen, der siger det, vi ikke selv har kunnet formulere. Den siger fra. Den siger: “Stop. Jeg kan ikke mere.”
I sådan et liv kan sygdommen komme til at føles som den eneste legitime måde at sige nej på. Og hvordan giver man slip på det – uden også at give slip på den eneste beskyttelse, man har haft?
Et usynligt greb
Jeg har mødt mange – både patienter og mig selv – som på et tidspunkt har nærmet sig bedring… og så trukket sig. Måske er det at springe øvelsen over. Glemme at tage medicinen. Ubevidst sabotere det, der ellers så lovende ud.
Det handler ikke om svaghed. Og det betyder ikke, at man ikke vil have det bedre. Det betyder bare, at kroppen og sindet nogle gange ved noget, vi endnu ikke selv har sat ord på: At heling kan føles farligt, hvis vi ikke er klar til det, der følger med.
Hvad skal der være i stedet?
Når sygdom har fyldt meget i livet – både fysisk og mentalt – kan bedring efterlade et tomrum. Hvad skal erstatte støttegrupperne? Hvem er man uden sine behandlinger og faste rutiner? Hvad fylder de timer, der før gik med at håndtere symptomer?
Det er ikke bare kroppen, der skal finde sig selv igen. Det er hele identiteten.
Det handler ikke om at vælge at være syg
Det her er vigtigt: Det er ikke noget, man vælger. Ingen vælger sygdom. Og det her handler ikke om at “tænke sig rask”. Det handler om at anerkende, at det kan være svært at give slip – selv på noget, der gør ondt – fordi det også har givet os noget.
Sygdom kan give os grænser, vi ikke ellers fik sat. Den kan give os ro til at sige fra. En identitet, når alt andet føles usikkert.
Så hvis du mærker en lille modstand mod at få det bedre, er du ikke alene. Du er ikke forkert. Du er bare menneske.
Et andet spørgsmål
Måske er det mest ærlige spørgsmål ikke:
“Hvorfor vil jeg ikke have det bedre?”
Men i stedet:
“Hvad er jeg bange for, der kan ske, hvis jeg får det?”
Når vi tør stille det spørgsmål – uden at dømme os selv – kan noget nyt begynde. Ikke bare en fysisk heling, men også en følelsesmæssig og menneskelig. En, der rummer hele dig.
For ægte bedring handler ikke bare om symptomer. Det handler om mening. Om identitet. Og om at finde nye måder at være i verden på.
Tak fordi at du læser med!
Rigtig go læsning for os med kronisk gigt….. TAK….